Kort om hypnose, NLP og psykoterapi
Hypnose, psykoterapi og NLP kan med fordel kombineres i et samlet behandlingsforløb for en optimal virkning. Hvordan hypnose, NLP og psykoterapi blandt andet virker, samt meget andet nyttig information kan du læse mere om her på siden.
Hvad er hypnose godt for?
Hypnose er sammen med NLP og psykoterapi en relevant behandling for flere problemer. Du kan se en kort liste her, over problemer, hvor hypnose kan være en stor hjælp. Listen er dog ikke udtømmende.
- Selvværdsproblemer
- Depression
- Fobier
- Vægtproblemer (insklusiv spiseforstyrrelser)
- Søvnproblemer
- Angst
- Smertelindering
- Dårlige vaner (f.eks. neglebidning, rygning)
- Hos børn (f.eks. vandladning, selvværd, generthed, frygt)
Hvordan virker hypnose?
Hypnose er en trancetilstand, altså en ændring i din bevidsthedstilstand, hvor vi arbejder med med underbevidstheden. I trancetilstanden vil underbevidstheden nemlig være bedre til at tage imod positive suggestioner og forandringer. Hypnosen er en blid og afslappende behandling, og du vil ofte opleve ro i krop og sind efter en behandling.
Hvor mange hypnosebehandlinger kræves der typisk?
Det er umuligt at sige overordnet. Hypnosebehandlingerne bliver hos Rødovre Zoneterapi tilrettelagt efter den enkelte klient og behovet. Samtidig varierer det også, alt efter hvilken grund du har for at gennemgå behandlingen. Hvis vi skal nævne et antal, er det normalt, at vores klienter bliver behandlet 1-5 gange, afhængig af problemets art.
Hvor stammer hypnose fra?
Hypnose er blevet brugt til at lave forandringer i mange tusinde år – blandt andet blev hypnose brugt i det gamle Egypten. Den moderne hypnose, som vi kender den i dag, er blandet andet udviklet af den amerikanske hypnoterapeut Milton H. Erikson. Eriksons arbejde er samtidig grundlag for NLP, som du kan læse mere om længere nede på siden. Den moderne form for hypnose er i dag bredt anvendt, og er i dag en anerkendt behandlingsform.
Kan alle behandles med hypnose?
Ja, i princippet kan alle behandles med hypnose. Men kun hvis de selv vil. Man kan altså ikke tvinge andre i trance. Nogle er dog bedre end andre til at gå i trancen. Oftest vil du gå dybere og dybere i trance, jo flere gange du har prøvet det. Hvor let du har ved at gå i trance har blandt andet at gøre med, hvor afslappet du er. Derfor er sammenspillet mellem klienten og hypnoterapeuten særligt relevant; idet det er vigtigt, at klienten har fuld tillid til hypnoterapeuten.
Klienter, der lider af epilepsi, svære psykiske lidelser eller er påvirket af alkohol eller euforiserende stoffer behandles dog ikke
Er hypnose farligt?
NEJ! Hypnose er bestemt ikke farligt. Du har måske set programmer i fjernsynet med personer, der under hypnose gjorde fjollede, pinlige eller ligefrem farlige ting. Men sådan er en behandling med hypnose hos Rødovre Zoneterapi slet ikke. Under hypnose vil du ikke sige eller gøre ting, som du heller ikke siger ved ”normal” bevidsthed. Hypnosen får dig til at slappe af og blive rolig – ikke andet.
Samtidig er det også en myte, at nogle ikke ” vågner” fra hypnosen. Det værste, der kan ske under hypnose, er, at du falder i søvn. Som oftest vil du derfor have en del af din bevidsthed til stede. Du vil derfor også kunne høre en del, eller alt af, hvad der bliver sagt under en hypnose. Mange glemmer det dog igen.
Hvad er NLP?
NLP står for neurolingvistisk psykologi. Det er en psykologiform, hvor fokus ligger på tanker (neuro) og sproget (lingvistikken). NLP er en slags redskab eller værktøj, man kan bruge til at få indsigt i sig selv, ens handlemønstre, tanker, overbevisninger og begrænsninger. NLP kan på sigt hjælpe dig til forandring og personlig udvikling. NLP er derfor er relevant redskab, som virkelig sætter den enkelte klient i fokus.
Hvad er NLP godt for?
Neurolingvistisk psykologi kan hjælpe dig med personlig udvikling. NLP kan hjælpe dig med at forstå dig selv og dine handlingsmønstre. NLP kan bruges som redskab til at arbejde med sig selv, og potentielt arbejde sig ud af negative handlingsmønstre, overbevisninger og begrænsninger.
Fordi NLP netop er et effektivt redskab til personlig
udvikling er det meget brugt sammen med hypnoterapi, for eksempel i forbindelse med selvværdsproblemer
eller dårlige vaner. Hos Rødovre Zoneterapi vil vi derfor altid anbefale en
kombinationsbehandling af hypnoterapi og NLP, da de sammen skaber den mest optimale ramme for udvikling.
NLP er
kort sagt til dig, som ønsker at skabe forandring i dig selv.
Hvordan virker NLP?
Under en behandling med NLP ser terapeuten sammen med
klienten, på klientens opfattelse af virkeligheden. NLP anerkender, at sindet kommunikerer ved hjælp
af følelser, lyde, billeder og så videre, som hjernen opfatter og bearbejder. Derfor har alle
deres egen individuelle opfattelse af verden.
Neurolingvistisk psykologi hjælper dig med at se på,
hvordan dit sind kommunikerer, og hvordan din hjerne fortolker denne kommunikation.
NLP kan hjælpe
dig til at skabe mere positive situationer, og give slip på negative handlingsmønstre. Det
kan på sigt, hjælpe dig med at tænke og reagere anderledes.
Hvor mange behandlinger med NLP kræves der typisk?
Antallet af nødvendige behandlinger med NLP er meget forskelligt fra person til person og problemets art og oprindelse. Og så afhænger det selvfølgelig også af, om du vælger NLP i kombination med hypnoterapi og psykoterapi.
Kan alle behandles med NLP?
Ja! – alle kan blive behandlet med NLP. Hos Rødovre Zoneterapi behandler vi dog ikke personer med svære psykiske lidelser, epilepsi, eller personer der er påvirket af euforiserende stoffer eller alkohol.
Hvad er psykoterapi?
Psykoterapi er en overordnet betegnelse for samtalebehandling eller samtaleterapi. Gennem samtalen forsøger psykoterapeuten at hjælpe klienten med at bearbejde en eller flere problemstillinger. Psykoterapien er i dag nok særlig kendt fra Freud og Jung og deres tekster om psykoanalyse, men psykoterapi har formentlig været brugt langt op gennem historien.
Hvad er psykoterapi godt for?
Psykoterapi er kort sagt godt for dig – din balance, dit velvære og dit sind. Du vil under en psykoterapeutisk samtale opleve forståelse og anerkendelse, samtidig med, at der bliver arbejdet med dig selv. Sammen vil vi undersøge dine begrænsninger og overbevisninger. Vi vil forsøge at hjælpe dig ud af negative tanker og handlingsmønstre, til mere positive handlingsmønstre og tanker.
Hvordan virker psykoterapi?
Psykoterapi er jo en samtalebehandling. Det skal forstås som redskab, der hjælper dig med at forstå dig selv. Under behandlingen med psykoterapi vil vi tale sammen om dine problemstillinger.
Vi vil bruge forskellige spørgeteknikker og målsætninger.
Psykoterapien er en mild behandlingsform, som hjælper dig med at se indad og bevæge dig fremad.
Hvor mange behandlinger kræves der typisk med psykoterapi?
Psykoterapi som selvstændig behandlingsform eller i
kombinationsbehandling med hypnose og NLP er en meget individuel behandlingsform, som tager
udgangspunkt i den enkelte klients problemstilling. Derfor er det ikke muligt at komme med et
fast antal behandlingsgange.
Derimod fastlægger vi i fællesskab en behandlingsplan, som virker
for dig. Nogle gange skal der én behandling til, andre gange fem. Men tag en snak med os, så
skal vi nok finde den rette plan for dig. Du finder vores kontaktoplysninger her.
Kan alle behandles med psykoterapi?
Ja alle kan behandles med psykoterapi. Klienter der lider af epilepsi, svære psykiske lidelser eller er påvirket af alkohol eller euforiserende stoffer behandles dog ikke.