Cupping er effektiv massageform, hvor cupper bruges til at danne et vakuum.
Prøv cupping på vores klinik i Rødovre og læs mere om cuppingmassagen her på siden.
Hvad er cupping?
Cupping er i Danmark et forholdsvis moderne fænomen, som især har vundet indpas efter de Olympiske Lege i 2016, hvor mange atleter brugte metoden. Men faktisk er den alternative behandlingsform allerede i brug for mere end 1000 år siden i Kina.
Cupping går kort fortalt ud på, at nogle cupper placeres på eksempelvis ryg eller ben. Cupperne er sugekopper, som bruges til at danne et vakuum mod huden. I processen bliver bindevævet over muskulaturen løsnet op, og det giver en øget blodgennemstrømning i de berørte områder.
Sådan forgår cupping hos Rødovre Zoneterapi
Hos Rødovre Zoneterapi foregår cuppingbehandlingen, ligesom alle andre behandlinger, på dine præmisser. Det vil sige, vi tager udgangspunkt i, hvordan du har det i øjeblikket og dine behov. Cupping kan i princippet bruges på hele kroppen men bruges ofte på ryggen og benene. VI taler vi om, hvor smerterne er lokaliseret, og starter med at bruge cupperne, der hvor behovet er størst. Men typisk vil det foregå nogenlunde sådan her:
Du ligger afslappet på massagebriksen. Stedet på kroppen, som skal have cuppingbehandlingen masseres og smøres ind i olie. Når det er gjort placeres cupperne. En cup sidder typisk på huden i cirka 5-15 minutter. Herefter vil den blive fjernet igen. Efter cuppen er fjernet, vil det berørte område igen få massage. Cupperne kan også bruges ved at man bevæger dem rundt til forskellige dele af kroppen for at sætte gang i bindevævet og kredsløbet og få fjernet affaldsstoffer ud af kroppen. Cuppingmassage er ganske ufarligt og gør ikke mere ondt end en normal dybdegående massage. En cuppingmassage hos Rødovre Zoneterapi varer cirka 50 minutter.
Efter endt behandling, kan man godt få nogle tydelige, røde mærker, der hvor cupperne har siddet. Det er ikke farligt og er ganske normalt. Det sker faktiske for de fleste, der får en cupping behandling. De røde mærker skyldes, at blodet stiger op til overfladen. Mærkerne ses typisk 1-6 dage efter behandlingen, og forsvinder herefter igen. Husk at drikke rigeligt med væske på dagen efter endt behandling.
Hvad er cupping godt for?
Cupping fungerer, som nævnt, som en dybdegående massage. Og derfor kan cupping med fordel bruges i mange situationer. Cuppingterapien kan blandt andet bruges mod smerter i muskler og led som for eksempel musearm, spændingshovedpine samt spænding i nakke og skuldre. Men cuppingmassagen er også brugt til andre udfordringer som eksempelvis appelsinhud og allergi. Cuppingen virker afslappende på dine muskler, og kan derfor også virker ganske afstressende på kroppen. En cuppingmassage hjælper med at fjerne affaldsstofferne i kroppen og giver derved kroppen fornyet energi.
Cuppingbehandlingen kan faktisk også være et godt alternativ til akupunktur, hvis man eksempelvis er nåleskræk.
Cupping er blot en af vores mange behandlingsformer hos Rødovre Zoneterapi. Læs mere om vores andre behandlingsformer blandt andet akupunktur og zoneterapi her. Eller bestil tid til en cuppingmassage allerede i dag. Du finder et link til vores online bookingsystem her.